To praktikanter hos Globale Læger!

I 2014 har vi glæden af to praktikanter  hos Globale læger – nemlig Sofie Have Hoffmann og Kristine Stoltenberg Sørensen. Begge startede på folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet i 2011 og skal i perioden februar 2014 til maj 2014 være i praktik hos Globale Læger – og vi glæder os allerede over at have dem hos os!

De har selv taget kontakt til organisationen, da de interesserer sig for international sundhed og udvikling, og har lyst til at prøve kræfter med projektudvikling og organisatorisk arbejde. Kristine og Sofie er desuden engageret i studenterorganisationer indenfor international sundhed og har været i henholdsvis Indien og Ghana for at udføre relevant arbejde for lokale NGOér i området. De vil i deres praktikperiode primært arbejde med projekt udvikling i Ghana, men vil også blive involveret i andre aspekter af organisationen.

Vi ser frem til at have dem hos os her i foråret!

                     

Sofie Have Hoffman                                  Kristine Stoltenberg Sørensen